Generalen 

Generalen er Klanens overhoved. Ingen ved ret meget om hans baggrund - ikke engang de fire coyote-søskende Kijara, Jazz, Viper og Tank der er Klanens frontfigurer og styrer meget af organisationens aktiviteter i dagligdagen. De ved kun, at Generalen angiveligt anskaffede dem fra et hemmeligt forskningsprojekt, da de var meget små, hvorefter han har fungeret som en slags far for dem.


Generalen har efter sigende en evne til at suge livet ud af folk ved berøring, men det er sjældent nogen ser det i praksis. Og dem der gør lever ikke til at fortælle om det. Rygtet vil vide, at det ikke er en evne Generalen er født med, men at han har eksperimenteret på sig selv for at få særlige evner.


Generalen er angiveligt tidligere militærmand, og alle - Klanmedlem eller ej - frygter ham.